Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
To hænder hjælpes ad med at bygge et hus med et hjerte på forsiden.
Mobil menu

Dagplejers håndbog

Håndbogen er udarbejdet til dagplejere i Dagtilbud Syd, Rebild Kommune. Den er senest revideret d. 4. juni 2026.

Den er lavet som rammesætning for det pædagogiske arbejde i vores dagpleje, og er et værktøj for dagplejere, dagplejepædagog og daglige ledere i dagplejen.

Materialet er baseret på den historiske håndbog for dagplejen i Dagtilbud Syd, håndbøger fra andre områder og andre kommuner, samt vejledninger og rapporter udarbejdet af KL, FOA, Danmarks Evalueringsinstitut og Sundhedsstyrelsen.

Flere af beskrivelserne vil være selvfølgeligheder for en dagplejer med erfaring, men vi forventer alligevel at alle dagplejere arbejder ud fra den anerkendende tilgang og med det pædagogiske sigte, som er beskrevet i håndbogen.

Som supplement til beskrivelserne her er der desuden udarbejdet en ABC med en oversigt over særlige praktiske forhold, og et skema, der med fordel kan bruges til selvevaluering eller dialog mellem kolleger.

 

Din rolle som dagplejer

Som dagplejer forventes du at skabe en tryg, stabil og udviklende hverdag for børnene. Det betyder, at du er en nærværende voksen, som møder barnet i øjenhøjde, tager barnets signaler alvorligt og tilpasser dig det enkelte barns behov, tempo og dagsform.

Fra undersøgelser af kvalitet i dagplejen ved vi, at relationen mellem barn og voksen har stor betydning for barnets trivsel, læring og udvikling. Barnet har brug for en voksen, der er tilgængelig, reagerer på barnets initiativer og hjælper barnet ind i fællesskaber, leg og hverdagens rutiner. 

God kvalitet viser sig ofte i de små ting: En rolig modtagelse om morgenen, en voksen der ser barnets usikkerhed, eller en situation hvor barnet får hjælp til at blive i en leg lidt længere, end det selv kunne have gjort.

Eksempler i praksis
  • Et barn er utrygt ved aflevering. Du tager barnet op, sætter ord på følelsen og hjælper barnet roligt ind i dagen, fremfor at skynde processen.
  • Et barn søger gentagne gange kontakt under legen. Du reagerer med det samme og viser, at barnet bliver set, uden at overtage det, barnet selv er i gang med.
  • Et barn bliver frustreret, fordi noget ikke lykkes. Du hjælper barnet med ro, anerkendelse og små justeringer, så barnet kan prøve videre.

 

 

Leg, læring og pædagogisk hverdag

Leg har værdi i sig selv, og samtidig er leg en vigtig vej til trivsel, læring og udvikling. Små børn lærer at lege i samspil med voksne og andre børn. Derfor er det en central del af dagplejerens opgave at støtte legen på en måde, der passer til barnets alder og forudsætninger.

Forskning om leg i dagplejen peger på, at de yngste børn først og fremmest har brug for basale legeformer: Leg med krop og bevægelse, gentagelser, lyde, mimik, genstande og enkle handlinger fra hverdagen. Først senere kan barnet deltage i mere komplekse lade-som-om-lege. Det betyder, at god legestøtte ikke altid handler om at finde på mere, men ofte om at opdage det, barnet allerede er optaget af, og hjælpe barnet videre derfra.

Din rolle i legen kan skifte. Nogle gange er du tilskuer og giver plads. Nogle gange er du den, der gør materialer klar og skaber gode rammer. Nogle gange går du med i legen som legekammerat, og andre gange leder du kortvarigt legen videre. Det vigtige er ikke at vælge én rolle hele tiden, men at kunne vurdere, hvad barnet og situationen kalder på.

Sådan kan du støtte legen
  • Et barn sidder og undersøger en rangle ved at ryste, smage og slå den mod gulvet. Du lader barnet fordybe sig, men kan udvide legen ved at lægge en anden genstand i nærheden eller sætte ord på lyden og bevægelsen.
  • To børn er optaget af dyr og klodser. Du går med som legekammerat og siger fx: 'Skal dyrene ind bag hegnet?' eller 'Nu fandt du koen', så legen får mere fælles retning uden at blive overtaget af dig.
  • Et barn står på kanten af en leg og kan ikke helt komme med. Du hjælper barnet ind med en enkel invitation: 'Du kan også få en kop' eller 'Vil du være med til at hælde i gryden?'

Hverdagens rutiner er også pædagogiske situationer. Ved måltidet lærer barnet ikke kun at spise, men også at vente, række ud, mærke egne behov, lytte til andre og deltage i et fællesskab. Ved søvn, bleskift og påklædning møder barnet den voksnes ro, rytme og opmærksomhed, og det er her, der ofte skabes tryghed og relation.

Når vi siger, at måltidet er en pædagogisk aktivitet, mener vi derfor, at det er en situation, hvor barnet kan øve selvhjulpenhed, sprog, sanser og samspil. Det kræver, at måltidet foregår i ro, at der er tid til barnets tempo, og at den voksne er til stede som mere end den, der bare serverer maden.

Eksempler fra hverdagens rutiner
  • Du sætter ord på det, I gør: 'Nu hælder jeg vand i koppen', 'Bananen er blød', 'Du tog selv skeen'.
  • Barnet vil ikke spise. Du undgår pres, men holder måltidet roligt og inviterende, så barnet stadig kan være med i fællesskabet.
  • Et barn vil gerne selv prøve at tage strømper på. Du giver tid og hjælp i små doser i stedet for at gøre det hele for barnet.

 

 

Sprog og kommunikation i hverdagen

Sprog er ikke kun noget, der foregår i planlagte aktiviteter. Sprog udvikles i de de nære relationer og i de små øjeblikke gennem hele dagen. Dagplejeren er sproglig rollemodel, og barnets sprog styrkes, når du bruger et tydeligt, nærværende og meningsfuldt sprog sammen med barnet både verbalt og nonverbalt.

Barnets tidlige sprog udvikles i samspillet med dagplejer. Når dagplejer er opmærksom på barnets lyde og blikke, får barnet et stærkt fundament for senere talesprog. Barnet eksperimenterer tidligt med lyde; pludren, vokallyde og konsonantlyde og de lyde er barnets første ”ord”. Lydene er barnets måde at afprøve stemmen og invitere til kontakt. Som dagplejer kan du styrke udviklingen ved at svare på lydene – gentage dem, udvide dem eller sætte ord på barnets oplevelse.

Barnets vej ind i sproget begynder længe før de første ord. Kropssprog og gestik er centrale byggesten i den tidlige kommunikation, og som dagplejer spiller du en vigtig rolle i at styrke de tidlige signaler. En af de vigtigste fagter er pegning. Når barnet peger, viser det et ønske om kontakt, forklaring eller handling. Det er barnets måde at sige: “Se her”, “Hjælp mig” eller “Hvad er det?”. Barnets pegning styrkes ved selv at pege på ting nær barnet og senere længere væk, da det viser barnet hvordan gestikken bruges. Desuden er det vigtigt at reagere på barnets pegning med ord og handlinger, der opfylder barnets intention; ”Ja, det er en bold” eller ”Du vil gerne have bolden. Her får du den røde bold”. Når vi som voksne tydeligt viser, at barnets gestik virker, styrker vi både barnets mod, nysgerrighed og tidlige sproglige udvikling.

Allerede før barnet taler, deltager det i turtagning: barnet laver en lyd – du svarer – barnet reagerer igen. Ved at give barnet tid til at svare og holde små pauser viser du, at barnets bidrag betyder noget.

Når barnet og dagplejer retter opmærksomheden mod det samme – en lyd, en genstand eller en handling, er der tale om fælles opmærksomhed. Den fælles opmærksomhed styrkes ved at følge barnets initiativer: kigge på det barnet kigger på, sætte ord på det barnet viser interesse for.

I arbejdet med sprog kan man tænke i tre spor: sprog i legen, sprog ved siden af legen og sprog om det, der sker. Nogle gange går du med i legen og taler med barnet inde fra legen. Andre gange støtter du fra siden ved at føje ord til barnets handlinger, pege på interessante funktioner eller invitere et andet barn med. Begge dele er værdifulde, fordi barnet både får sprog for oplevelsen, for relationen og for det, det gør.

Sådan kan sproget bruges aktivt
  • Du leger telefon med et barn og svarer, som om telefonen ringer. Barnet får erfaring med turtagning, fælles opmærksomhed og lyst til at bruge sproget.
  • Et barn undersøger en bold. Du sætter ord på det barnet mærker og ser: 'Den er glat', 'Nu triller den op', 'Du skubber til den'.
  • To børn vil lege med samme bil. Du hjælper dem sprogligt ind i fællesskabet: 'Du fandt din egen bil', 'Nu giver du den videre', 'I er begge med i legen'.

Et fagligt sprog er også vigtigt i samarbejdet med andre voksne. Når du kan sætte ord på, hvad du ser, hvad du gør, og hvorfor du gør det, bliver det lettere at samarbejde med forældre, kollegaer og ledelse om barnets udvikling. Derfor er det en del af opgaven både at handle hensigtsmæssigt i praksis og at kunne beskrive praksis enkelt og præcist.

 

 

Selvhjulpenhed og barnets initiativ

Selvhjulpenhed handler om, at barnet af sig selv tager initiativ, undersøger, eksperimenterer og handler i forhold til omgivelserne. Barnet udvikler sig gennem egne handlinger, og derfor er det vigtigt, at dagplejeren ikke kommer til at gøre for meget for hurtigt.
 

At støtte selvhjulpenhed betyder ikke, at den voksne skal trække sig helt væk. Det betyder, at du med faglig opmærksomhed vurderer, hvornår barnet har brug for plads, og hvornår barnet har brug for en lille stilladsering for at komme videre. Nogle børn har brug for, at du gør materialer tilgængelige. Andre har brug for en verbal opfordring eller en rolig, kropslig støtte. Og nogle gange er den bedste hjælp, at du netop ikke griber ind med det samme.

Eksempler på støtte til barnets selvhjulpenhed
  • Et barn kravler mellem forskellige genstande, smager på dem, ryster dem og vender tilbage til dem igen. Du ser barnets undersøgende aktivitet som meningsfuld og hjælper eventuelt ved at skabe mere ro eller lægge flere relevante materialer frem.
  • Et barn forsøger at stable klodser og mister modet. I stedet for at tage over kan du sige: 'Prøv én mere' eller lægge den næste klods tættere på, så barnet selv lykkes.
  • Et barn vil gerne være med i en aktivitet, men kan ikke helt komme i gang. Du sætter dig ved siden af, viser første lille skridt og trækker dig igen, når barnet selv er i gang.

 

 

Trivsel, udsathed og inkluderende fællesskaber

Nogle børn har brug for mere støtte end andre for at kunne trives, lege og deltage i fællesskaber. Udsathed kan vise sig på mange måder hos små børn. Det kan handle om sprog, motorik, kognition, samspil, følelsesregulering eller barnets mulighed for at indgå i relationer og aktiviteter i dagplejens hverdag.

En vigtig pointe er, at udsathed ikke kun er noget, barnet kommer med. Udsathed kan også forstærkes eller mindskes af de rammer og relationer, barnet møder i dagplejen. Derfor har det betydning, hvordan vi organiserer dagen, hvordan vi taler med barnet, hvordan vi støtter barnet i leg, og hvordan vi hjælper barnet med at høre til i fællesskabet.

I arbejdet med børn i udsatte positioner er det ofte hjælpsomt at gøre det tydeligt for barnet, at følelser er tilladte, og at den voksne hjælper med at bære situationen. Barnet skal ikke stå alene med det svære. Samtidig skal barnet opleve, at det stadig kan deltage, lege og lykkes i noget.

Støtte der gør en positiv forskel
  • Et barn bliver let ked af det og mister hurtigt modet. Du viser, at følelsen må være der: 'Ja, du blev forskrækket. Det er okay at græde', og hjælper barnet videre i små skridt.
  • Et barn bliver ofte stående på kanten af fællesskabet. Du planlægger små, overskuelige deltagelsesmuligheder, hvor barnet kan være med uden at skulle kunne det hele på én gang.
  • Et barn har svært ved at forstå andres signaler i legen. Du går tættere på, oversætter situationen og hjælper barnet med at komme godt videre i samspillet.

Det er vigtigt at være opmærksom på forandringer i barnets adfærd, udvikling og relationer. Bekymring skal tages alvorligt og deles rettidigt. En god dagpleje kan være med til at modvirke udsathed, fordi den kan skabe varme relationer, tydelige rammer, gode legemuligheder og tidlige positive erfaringer for barnet.

 

 

Samarbejde med forældre, kollegaer og ledelse

Et godt samarbejde med forældre er afgørende for barnets trivsel. Forældrene kender barnet fra hjemmet, og du kender barnet fra dagplejens hverdag. Når disse perspektiver mødes med respekt, bliver det lettere at støtte barnet sammen.

I samarbejdet er det hjælpsomt at tage udgangspunkt i konkrete observationer fremfor hurtige vurderinger. Det skaber tillid og gør samtalen mere brugbar. Samtidig er det vigtigt, at du husker, at du ikke står alene. Tværtimod er sparring med kollegaer, dagplejepædagog og leder en vigtig del af det faglige arbejde.

Eksempler på godt samarbejde
  • Ved afhentning giver du en kort, konkret tilbagemelding: hvad barnet har været optaget af, hvordan dagen er gået, og hvad der eventuelt kræver fælles opmærksomhed.
  • En forælder er bekymret for barnets sprog. Du beskriver, hvad du ser i hverdagen, og hvordan I allerede støtter barnet gennem sang, bøger, ord og leg.
  • Du bliver i tvivl om et barns trivsel. Du samler dine observationer og søger sparring tidligt, så du ikke bærer bekymringen alene.

 

 

Hygiejne, sikkerhed og ansvar

Et trygt og sundt miljø er en forudsætning for, at børn kan trives. God hygiejne og sikkerhed handler ikke kun om regler, men om at skabe en hverdag, hvor sygdom forebygges, og hvor børn kan bevæge sig, lege og udforske i sikre rammer.

Håndhygiejne, rengøring, orden og sikker indretning er en del af dagplejens daglige rutiner. Samtidig skal sikkerhed tænkes sammen med det pædagogiske arbejde. Børn skal kunne være aktive og nysgerrige, men uden at blive udsat for unødige risici. Den voksnes opgave er derfor både at beskytte og at gøre det muligt at udforske.

Eksempler i praksis
  • Hænder vaskes før måltider og efter bleskift, så hygiejne bliver en fast og naturlig del af dagen.
  • Materialer, gulvplads og møbler arrangeres, så børn kan bevæge sig og lege, uden at unødvendige farer opstår.
  • Et barn falder og bliver forskrækket. Du handler roligt, vurderer situationen, trøster barnet og følger op efter behov.

 

 

Ansættelsesforhold og praktiske info

Dagplejehjemmet er både et hjem og en arbejdsplads. Det betyder, at hjemmet indrettes og bruges på en måde, der gør det egnet til at modtage børn hver dag. Som ansat forventes du at følge gældende retningslinjer for arbejdstid, sygdom, ferie, gæstepleje, samarbejde med kollegaer, forældre, dagplejepædagog og ledelse.

Ved sygdom er det vigtigt at give besked hurtigt, så der kan findes en løsning for børn og forældre. Gæstepleje er en del af dagplejens samlede opgave, og det kræver, at du kan skabe struktur, ro og tryghed også på dage, hvor rammerne er anderledes end normalt.

Praktiske situationer
  • Du bliver syg og giver besked med det samme, så planlægning og information kan ske i god tid.
  • Du modtager gæstebørn og prioriterer først og fremmest tryghed, tydelige rutiner og overblik, før du sætter flere aktiviteter i gang.

 

 

Spørgsmål til ovenstående kan rettes til din dagplejepædagog og daglige leder.